Fortsættelsen,...

Som jeg sikkert har sagt, så begynder Ravn at åbne sig i fortsættelsen, som jeg indtil videre har døbt Hrevszivas profeti (bare rolig, det ændrer sig).

Men lige pludselig ramte hun mig med. "Jeg er bange." Yes, noget med kød på, og pludselig fløj der fire sider ned på papir, lækker dybde og følelse, der senere skal brydes op og fordeles ud over bogen, så det ikke bliver alt for tyk en overlevering, men der er kommet godt hul på det nu, og så kan man blive helt ekstatisk som forfatter.

Det er i øvrigt, noget man bare skal vende sig til som forfatter, at der kommer lidt stemmer i hovedet. Det skal man ikke bekymre sig over, overhovedet eller, ssssh, Ravn, hold nu mund, jeg forsøger at skrive noget her. Uzul kan du ikke øve dig på dit kampråb lidt længere væk. Det er ikke til at få ørenlyd her. Nej, nu skal du ikke give dig til at skændes med Genaida igen, gaaaah. Jeg opgir.