Creative outlet

Financial Crisis?

2008-12-22T14:59:00.003+01:00

"Mr. Eriksen, can we have your comment on the Financial Crisis?"
#Ehm, eh, why me, yeah, OK. Well I guess we just got the result of the liberal right-wings ever beating vote-on-us drum, called the responsible economical policy.#
"Really".
#No no, don't take it the wrong way, i mean, you gotta give them props on one thing: Eventually the marked actually did regulate itself.#
"Yeah, OK, thanks"
...
"Idiot."

To The Middle

2008-12-22T13:40:00.002+01:00

"To the middle," the knight screamed, unsheathed his sword and dashed straight for the dragon that was eating the virgin. It shook its head, and her left toe was flung in a high arch through the air and hit right in the screaming, metal-encapsulated heroes wide open mouth, causing him to fall to the ground and suffer a horrible axfictiative death, when the very long and untended toenail got utterly stuck in the very tender center of his breathing apparatus.

Pedicure is not to be taken lightly.

RPG continued

2008-12-22T13:20:00.003+01:00

"Boss, boss. Listen"
#Aw, Jesus, haven't you heard of knocking? Can't you see I'm shooting up here?#
"Boss. You've gotta get word over to the Hawks. Were going into the Volgite."
#Shit, why#
"All over the news boss, some big explosion did structural damage, threatening to collapse the whole damn thing, from X10 level and up."
#Who cares, X10 and up is shithole city, deathworld to be#
"Apparently the frozen rich freaks in the lower habitat cares. Something about them don't wanting the whole damn thing to come crashing down upon them. Anyways. It comes straight from the Gov'ner. We have to assess the damage and lead a big fucking crew to do repairs."
#Shit#
"We're gonna need a whole lotta protection down there, and they say we can use the Hawks. Can you ask for Sweenie and the other guy. What's his name, ... Buckham."
#Ow god, Jesus, they will just shoot up the place even more, their nuts, you know that#
"Oh yea, I know. I was thinking, we could get some aaaaactiooooon. Some mutant brainspatter, hehe"
#You're a sick man, Jesus. A sick man. One thing I will never figure out is why on Fenksworld, your momma ever called you Jesus.#
"Heh. Was the only way she could keep from my dad that she was screwing every Bom, Slick and Perry this side of the Callisto galaxy."
#Yeah,... em right. Anyways give me the rundown#
"Bomb, big one. Might even have been a tac nuke. Blew up in some bar near X10 level. We've got surveillance. Here. Check it out."
#Place is almost empty. Just some old guy in a wheelchair and the bartender.#
"But look at the time. Was right around a pit fight, so everyone had gone. OK, check this out. Look at the guys wheelchair."
#Holy shit#
"Yep it's all just bright light and then static after the camera got blown away."
#No I mean it looked like it came from the damn wheelchair.#
"It did, Boss. The old guy was sitting right on top of it."
#Terrorist?#
"Dunno."
#OK, rig up. I'll call the damn Hawks. This one is political. I can smell it. Something big is on the way.#
"You know, Boss, that blast"
#Don't say it, Jesus#
"That blast would have sent the old guys wheelchair."
#I warn you, you little maggot.#
"So far up his ass."

Sci Fi RPG Character description

2008-12-22T13:17:00.001+01:00

"No."
...
"Because you wouldn't beleive me, if I told you."
...
"Listen, you'd be much better of going to the Cess pits. There's a fight starting in a couple of minutes."
...
"Go on stranger, leave an old cripple to his misery."
...
"OK, if your buying, ill take another."
...
"All right then - All right. I'll tell you, but I warn you, I'll have no laughing."
...
"The kids' from Fenksworld; grew up right here in Volgite."
...
"You want spill this tragedy or not? We'll get to how I know."
*Sigh*
"Deep down in this hellish shithole, there's a forbidden place, and its literally marked so."
...
"Yes, I know there's no real control over this hive, but forbidden that place is nonetheless."
"Once you pass that yellow cross, and go into The Cold, your on your own."
...
"Its a long corridor that leads deep into the ground."
"And where that corridor stops, many more follow."
"Theres stairs going up and down, turns and twists, one looking just like the other, till your head spins."
"Try, stranger, to venture down there for whatever reason... Once your lost, you'll suddenly notice a blurred shadow in the corner of your eye, and you'll meet a death so swift and silent that the locals, ..."
"That the ones overwhelmed with despair have begun to go down there."
"Gonna go make out with the devil, they call it. Or the Volgi blues."
...
"Whats down there?" *sad grin* "Nothing less than a cult of noble assassins."
...
"I told you not to laugh! Its true - you know what, fuck you. Here take your drink, I'm going."
...
"Don't tell me to calm myself, I'll..."
...
"OK, OK, I'll stay, just put that away, no need for violence."
...
"They are allowed to stay, because they pay their taxes. Place 'em somewhere secret, where the Gov'ners people pick them up. That's why noone bothers them. That, and their nobility."
...
"Don't know, but its no more than 300 years ago, that the place was founded, the Cohorte, its called."
"Was done by a young assassin who somehow won his freedom, nobility and a place to call his own."
...
"Noone knows how. Or his name for that matter. None of the nobles down there have names. There are no records and especially no names kept in the Cohorte."
...
"Heh, yeah well. They keep a whole society down there. Mostly miners, and they even have a council and all."
...
"No their not frigging slaves. Their all frigging free. Citizens of the Cohorte, they call themselves.
...
"Yeah, I know their not real citizens, but the long arm of the emperor simply can't reach that far down into the Volgi hive.
...
Its a fucking democracy. The assassins let them run it all themselves."
...
"No. but you better believe it, cause its the frigging truth. All of it. True."
...
"Bout 50.000 heads or so. Not very big in Volgi terms, and only a 1.000 or so are assassins."
...
"Well there's only that one entrance and its long, dark and small and after that comes the maze, so numbers matter not. The assassins are more than enough to hold off any force trying to get in there. You'd need a nuke to blast them out. And they pay a great many taxes to the only one who actually has a nuke."
...
"Leave. Heh. No one leaves. Not voluntarily anyways. They've got it good down there. Freedom, peace, no threats. Why should the leave. And where should they go? Into the Volgi? Don't make me laugh."
*Sigh*
"But all that's about to change."
...
"Well. That's where the kid comes in. He's from the Cohorte."
"In fact. He was next in line."
...
"To inherit the whole enchilada. He is directly descendant from the founder, and his father died not long ago."
...
"The kid was driven from the place. By a traitor. The most vile scum, you can imagine, his cousin."
"He pulled a fast one on the kid, got him all mixed up, believing that he would be no good as the next keeper."
...
"No I don't mean ruler. Don't you get it? The nobles don't rule down there. In fact, when their not hunting some poor smuck in the maze, training or dissapearing the shadows right in front of you, they go around helping the frigging citizens of the Cohorte."
...
"By mining or taking care of an old one, or whatever. It's part of their creed. The commoners rule themselves! Ok."
...
"Yeah, I know its hard to believe. Even I sometimes think that the Cohorte was just a vague dream."
"Anyways the cousin, that filthy slime. He doesn't want to be a keeper. He wants to rule. Would like to train his brutes on the citizens, cause not many get lost in the maze no more. And he wants the power of the Cohorte to grow and take over the Volgi hive. So it's all gonna go to hell now. No more ... freedom!"
...
"I don't know what he told the kid. It was all hush-hush. But I suspect it's all got something to do with the fathers death. Which came all to soon and all to unexpected, if you ask me."
...
"The kid did it in public. Resigned his title and announced he would be leaving. Wanted to go on a pilgrimage on Terra, he said. What rubbish. I'll never forget his face. Looked like a beaten dog, he did. And the crowd. You should have heard them. It was like cold wind of disbelief swept through the caves, followed by a silent murmur. Gave me the shivers, it did."
"Afterwords he was escorted out. And not just out of the Cohorte but out of the Volgi all the way over to Mantiew hive, where they put him on an interstellar. A few of the cousins brutal beasts went with him too."
...
"Yep, you've got it. They wanted to make sure, he was well out of the way. I guess they intended to put him in hyperspace, never to return."
...
"Well I was his caretaker. How else do you think, I would know all this. Known him since birth, have I. He was my kid, my little master."
...
"He pulled a number on them, though. Heard it, when they came back. He gave them the slip on 41 Pry. Even managed to steal back is weapon. *smile* The Devils Kiss. Wonderful blade it is. Comforted me somewhat, I suppose.
"But then they caught me listening."
"Picked me up by the hair, they did, beat me silly, til my back was bent in ways it never should have. And now my legs don't work no more, so I'm stuck in this damn weelchair."
...
"Because they don't kill people from the Cohorte. There are laws down there, and no one are above them. Not even the nobles or my masters cousin, that boil infected rodent. No he didn't kill me.
...
"The Kid?. Don't know. I hope hes all right, but I am not sure. He has never been alone before, so I don't know how he will manage. Mind you. He can stand his own. A fine young assassin he is. He has just never killed without having his personal guard behind him."
*shakes head*
"No. He is alone now, a young man without a name and without his Cohorte. I hate myself for not being there with him. Hate every damn day. He wont even know how to buy food. Always was sort of lazy and all, but a good kid none the less. And perhaps its true. Perhaps he wouldn't be a good keeper of the Cohorte, but he would have been a whole sight better than that swine, that greed-infected monster."
...
"Yes, I fear for him. I'm afraid, he will be just another carcass rotting away in some remote corridor on 41 Pry, a victim of some petty crime."
"And all I can do, is sit here and hope that some day he will come back to right all this, but in my guts, I know that'll never happen. There is no hope in this warridden place. No hope for the Cohorte."
"There is no hope at the tip of the devils kiss."
...
"Enough now. Let me be. I've told you all I know. Just leave enough for another drink. I've certainly earned it. See if I can't find enough courage in this sewage water, they call beer, to go get the Volgi blues. Enough manhood to go down in The Cold and make out with the devil.
"His kiss will be a mercy, silent and swift."
"Aye, it is mercy, I need."
...
"Go on now, the Cess pits are boiling now, fights about to start. You wouldn't wanna miss it. Two men in hardened boots, banging away at eachother in an acid pit, while that poisonous mush eat their boots right of their feet in just a couple of minutes. Go on. This cripple has had his fill."
...
"GO!"

Udkommet på lydbog på bibliotekerne

2008-02-28T10:10:00.003+01:00

Nu er Lucifers Fængsel kommet på lydbog. Jeg skal lige forbi http://www.bibliotek.dk/ og have fat i et eksemplar.
Jeg glæder mig godt nok til at høre, hvad Karin Rørbech har fået ud af det hele.

juhu.

Drømmeanmeldelse

2007-12-26T18:04:00.000+01:00

Holdaop, var min første reaktion.

En god ven havde et tillæg til Århus Stiftidende med, hvor hun sagde, at der var en anmeldelse af Lucifers Fængsel. Jeg sagde pænt tak og forventede, at der var en lille notits et sted bagerst i tillægget.

Jeg bladrede op på første side, og så spærede jeg øjnene op, for på side 3 var der en helsides, hvor de nye drager var anmeldt.

Jeg læste igennem Dyresangeren og Marskens Hemmelighed, og, jojo, de havde fået fine anmeldelser, og jeg nærmede mig Lucifers Fængsel.

Det var Mette G. Sørensen, der havde stået for læsning og anmeldelse, og hold nu fast i armlænene, for mens jeg læste, må jeg indrømme, at jeg tabte næse og mund. Herunder citerer jeg stykket, hun havde skrevet om Lufers Fængsel og vil uden flere dikkedarer lade Mette komme til orde:

------------------------

Anders Villy Ehrenreich Eriksen, der stammer fra Selling ved Århus, har skruet et noget nært genialt plot sammen i sin debutbog, "Lucifers Fængsel". Han blander uden at ryste på hånden historiske kendsgerneinger med sin egen fantasi, når han via den unge pige Ravn tager os med til Spanien og Cordobas belejring i 1236. Byen, der engang var den vestlige verdens største, og hvor mange trosretninger trivedes side om side under det muslimske kalifat, er omringet af korsfarere og andre lejesoldater, da Ravn bliver nærmest smuglet ind af den mystiske Uzul, der har reddet hende fra at blive brændt som heks.
Men hvem er han? Hvor er Ravns far blevet af? Og hvorfor er det livsnødvendigt, at hun skal til Cordoba, - så vigtigt at Uzul har rejst den lange vej med hende helt oppe fra Aragoniens hovedstad Zaragoza?
Anders Villy Ehrenreich Eriksen skrivestil er stram og uden overflødigt pynt. Og handlingen skrider ufortrødent fremad. En gang imellem kunne man næsten ønske, at han ville dvæle lidt mere ved øjeblikket, for det hele er så mystisk, så fantastisk, at man ønsker at vide mere.
Men man ved nok til, at fantastiske billeder dannes inde i hovedet på læseren - jeg vil gerne se den bog filmatiseret!
Noget tyder på, at Lene Kaaberbøls og Phabels talentudviklingsprogram virker.

------------------------

Mette. Jeg bukker og skraber, og siden det er dig, der spørger, skal jeg nok dvæle lidt mere ved øjeblikket i nummer to, der er godt på vej.

Mange tusind tak for den anmeldelse. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal sige det.

Anders

De Nye Drager i andet oplag

2007-12-11T16:39:00.000+01:00

Mange tusind tak derude!

Lucifers Fængsel sammen med Dyresangeren og Marskens Hemmelighed er alle tre røget til genoptryk, da det første oplag er udsolgt.

Tak for det.

Anmeldelse i Jydske Vestkysten

2007-11-28T12:42:00.000+01:00

Der er kommet en rigtig fin anmeldelse af de nye drager i Jydske Vestkysten. Hvor jeg ikke kan lade være med at hoppe lidt over kommentaren: "En helt utrolig fantasyfortælling." Tak for det.
Se anmeldelsen her.

Lucifers Fængsel udkommer på lydbånd

2007-11-09T12:04:00.000+01:00

I starten af 2008 udkommer Lucifers Fængsel på lydbånd. Det er bibliotekerne, der har købt den. Så pas godt på, når du går en tur ned langs de støvede boghylder, for det kan være, at Mikaels Stemme lige pludseligt og dundrende flænger stilheden, og så der der ingen, der kan sige: sssssh.

Lektørudtalelse

2007-11-08T09:29:00.000+01:00

Bibliotek.dk har nu sørget for, at man kan se alle bøgers lektørudtalelse, hvilket er et virkelig fremragende skridt.

Man søger bare bogen frem, og så kommer lektørudtalelsen som et link til højre for bogens beskrivelse. Fantastisk.

Se Lucifers Fængsel her.

juhuanmeldelse af politikken

2007-10-29T14:46:00.000+01:00

Politikken har været ude med en rigtig god anmeldelse af de 3 nye drager, Alex, Agnete og mig, hvor Marskens Hemmelighed var yndlingen, men Agnete og jeg får bestemt også pæne ord med på vejen.

Se anmeldelsen her

Anmeldelse fra Børneavisen

2007-10-27T12:15:00.000+02:00

En anmeldelse fra Børneavisen.

Og lad mig så fortælle, at Børneavisen nu har fået fjernet sin støtte, hvilket efter min mening vil ødelægge et virkelig godt initiativ.

Skam dig Anders Fogh.

Anmeldelsen kan ses her

Inspiration til Lucifers fald og legenden om Lucifers Fængsel

2007-10-15T22:52:00.000+02:00

Nu vil jeg selvfølgelig ikke afsløre for meget, men her er noget af det, der inspireret mig til engleteksten i starten og Lucifers fald og straf.

Sofia (på engelsk)

Meget, meget mere om det i fortsættelserne.

Uzuls syrede navn

2007-10-15T22:21:00.001+02:00

Hvordan fandt jeg dog på Uzuls mærkelige navn.

Uzul de Nan'ghala

Tjo, hans skulle have en lidt afrikansk navn, for det er der, han er opvokset (mere om det i fortsættelsen.)

Ellers er Uzul en omskrivning af Zulu, og Nan'ghala er en afrikanisering af Nangijala, Astrid Lindgrens fantasiverden og dødsrige fra Brødrene Løvehjerte.

Så jeg tænkte noget i retning af: Zulukrigeren fra dødsriget eller fantasiverdenen. Det passede helt perfekt på ham.

Lidt til historienørderne

2007-10-15T21:24:00.002+02:00

Jeg vil lige forsøge at samle lidt links til de forskellige ressourcer, jeg har brugt til Lucifers Fængsel. Det man kan finde på internettet er ikke just fyldestgørende eller for den sags skyld altid 100% korrekt, men det giver alligevel et rigtig godt overordnet billede af baggrundsmaterialet.

Genaida, Myrddin Myrddin og Genaida (på engelsk)

Ferdinand III (på engelsk)

Maurene og Al Andalus (på engelsk)

Den store moske i Cordoba (på engelsk)

Zaragoza (på engelsk)

Katharer, Mandærer (på engelsk), Johanitter (på engelsk), Thomas Evangeliet (på engelsk)

Hekseretsagens inspiration (Pdf på engelsk)

Det var et lille udsnit af det materiale, der ligger til grund for Lucifers Fængsel, og vi kommer til at høre meget mere om det i efterfølgeren.

Fortsættelsen,...

2007-10-15T14:57:00.000+02:00

Som jeg sikkert har sagt, så begynder Ravn at åbne sig i fortsættelsen, som jeg indtil videre har døbt Hrevszivas profeti (bare rolig, det ændrer sig).

Men lige pludselig ramte hun mig med. "Jeg er bange." Yes, noget med kød på, og pludselig fløj der fire sider ned på papir, lækker dybde og følelse, der senere skal brydes op og fordeles ud over bogen, så det ikke bliver alt for tyk en overlevering, men der er kommet godt hul på det nu, og så kan man blive helt ekstatisk som forfatter.

Det er i øvrigt, noget man bare skal vende sig til som forfatter, at der kommer lidt stemmer i hovedet. Det skal man ikke bekymre sig over, overhovedet eller, ssssh, Ravn, hold nu mund, jeg forsøger at skrive noget her. Uzul kan du ikke øve dig på dit kampråb lidt længere væk. Det er ikke til at få ørenlyd her. Nej, nu skal du ikke give dig til at skændes med Genaida igen, gaaaah. Jeg opgir.

Karakterer igen

2007-10-13T12:09:00.000+02:00

Du skal også arbejde med dine karakterer helt uafhængigt af din historie - og så flette det hele sammen.
Din karakter har nemlig en fortid, inden din historie foregår, og måske endda en fremtid eller en skæbne. Din karakter drømmer i hvert fald om en fremtid. Og hvis dine karakterer skal være livagtige, så skal du kende dem godt. Derudover gør det så heller ikke noget, hvis de er en smule spændende eller usædvanlige.

Så, hvad er det med ham Sharitmar af Modulin stammen. Jo. Ser du. Skal vi lige gøre det helt klassisk, så er det jo fordi, han slet ikke er af Modulin stammen men er adopteret, og folkene i stammen har bare ikke rigtig accepteret ham, så han er lukket ude. For han ligner dem ikke rigtigt med hans lyse hår og blå øjne. Han er heller ikke så god til at ride som de andre drenge, og det er ikke særligt heldigt i en nomadestamme. Det går da også helt galt, da han forelsker sig i den stærkeste drengs pige og hun i ham.

Klassisk og det virker, og så er det gjort 100.000 gange før, så det bliver nærmest også uinteressant at arbejde ret meget videre med ham. Næh lad os nu tænke os om og gøre det en anelse mere spændende og måske lidt nyt.

Nejdu han er født og opvokset i stammen. Lad os lige skrive nogle hurtige ting om ham

Bange for edderkopper (Nej - ikke særlig nyt, vel Ron. Den sletter vi igen)
Ridder dårligere end de andre drenge (den var faktisk ok)
Var engang den stærkeste dreng i stammen, men er det ikke mere
Forelsket i den stærkeste drengs pige og hun i ham - måske i løbet af historien, men deres kærlighed er forbudt.

Hmm. Var engang den stærkeste og ridder dårligt... Han har gjort et eller andet grimt som barn. Noget, der er Tabu. Det gjorde også, at hans ene ben blev stift, så han ikke ridder så godt. Tjo. Han lokkede sin lillesøster ud på isen, dengang for 6 år siden, hvor de var på deres vinterboplads. Isen gik i stykker under dem. Han forsøgte at redde hende. Han prøvede virkelig, så ihærdigt, at han skadede sit ben. Men det lykkedes ikke, og hun forsvandt. Søen tog hende.

Søen var selvfølgelig også magisk, forbudt, farlig. Sharitmar var bare så meget sejere end alle de andre drenge, at han også troede, at han kunne slippe godt fra det her. Ligesom han slap godt fra alt andet. Han var også træt af hende lillesøsteren. For hun var farens øjesten. Faren der aldrig lagde mærke til ham ligegyldigt hvor god, han var.

Men nu er han slet ikke sej mere. Han kan ikke ride særlig godt, så han kan ikke bestå manddomsprøverne eller komme med på jagt. Faren siger aldrig noget, men han bebrejder Sharitmar, og Sharitmar ved det, for det er forbudt at sige lillesøsterens navn.
Der er også noget med det ben, for søen har rørt det, og engang imellem opfører det sig mærkeligt.

Han drømmer om, at hans far skal acceptere ham, og så drømmer han om hende, Fatima. Hende han ikke må få, og så drømmer han om at komme langt væk, hvor ingen af de andre stammemedlemmer ser mærkeligt på ham og hvisker, når han halter forbi. I et hemmeligt sort øjeblik får han lyst til at få de grimme blikke til at slå ned - ved at skrige og slå.

Se nu kender vi ham ret godt, og han er klar til at komme på eventyr, og faktisk ved vi også en hel del om hans eventyr, ikke? For vi skal tvinge ham til at stikke af på et tidspunkt, vel vidende at han ikke kan løbe eller ride. Søen spiller en rolle, og ellers kan vi altid bruge en masse tid på at moppe ham gennem de andre drenge... Der selvfølgelig også søsteren, og så skal vi have ham udstødt, når han endelig får sin Fatima - i et kort, forsvindende øjeblik.

Lidt om karakterer

2007-10-08T21:41:00.000+02:00

Yeps. Så er det tid igen.
Karakterer er efter min mening det mest dyrebare i din historie. Det er dem, det hele handler om. Det er dem, der oplever alt, hvad du sender efter dem af alskins prøvelser og ubehageligheder.

Så værn om dine karakterer. Server varm kakao og drømmekage med ekstra meget sukkerstads på toppen til din elverprinsesse om fredagen, og se nu for alt i verden til, at kakaoen ikke er for varm, så hun ikke brænder sig. Den må heller ikke være for kold, så den får skind. Drømmekagen må heller ikke være branket og hård at tygge eller for den sags skyld klæg og dejagtig. Hun skal helst kunne lide dig, hende Aewýn, prinsessen af Dysterskovene. Ellers vil hun ikke fortælle dig, hvordan det er lige ved og næsten at blive spist af Egstrumdragen, som hun kom til at vække af dens århundredesøvn dybt under det mosdækkede og krogede skovlandskab i den fjerne og ubeboede del af Dysterskovene.

Tving hende ikke ytre ord og sætninger, en prinsesse af Fagerlornslægten aldrig ville tage i sin mund. Ej heller må du bede hende gøre noget, hun aldrig ville gøre. Lyt til hende. Skriv ned hvad hun siger og vis, hvad hun gør. Ellers bliver hun utroværdig og så brydes fortryllelsen. Og alle ved, at hvis fortryllelsen brydes, så dør elverprinsesser. Og nej. Du arver ikke hendes smukke grønne kjole med rødguldbroderierne, der med en puslende silkeraslen ubesværet glider gennem krattet i Dysterskoven - uden nogensinde at hænge fast i de forrædderiske egekviste og de giftige gaémobærtorne.

Frem for alt og som en sidste ting. Hvis hun gør oprør mod alt, hvad du har planlagt for hende, så du er nød til at skrive hele hendes saga om. Så gør det. Du skal ikke engang tænke over det. Sådan er hun bare. Du er nødt til at respektere hendes valg og frie vilje. Ellers er hun ikke din prinsesse.

Det gælder alle dine karakterer, men du kan også stille krav. Hvis skovløberens søn af Nalinor bare passerer gennem Dysterskoven uden at have noget på hjerte, uden at have en reel rolle i din historie. Et bidrag, der gør historien rigere og mere spændende, så er det fordi han er gået forkert, og du er i din gode ret til at eskortere ham ud. Bede ham vente med at komme forbi, til din historie har udspillet sig.

Vi kan ikke have at uvedkommende nassere sådan sniger sig ind blandt statisterne.

Artikel om børnebøgers kvalitet

2007-10-06T09:41:00.000+02:00

Avisen.dk har en lille artikel om børnebøgers kvalitet generelt, hvor de Nye Drager og Agnetes bog, Dyresangeren nævnes.

Den kan ses her.

Fortryllelsen

2007-10-04T21:46:00.000+02:00

Når jeg skriver... Ehm, øjeblik. Hæng lige på, mens jeg springer ind i min lækre, natsorte Apache helikopter, der stritter af alle mulige fede missiler og miniguns. Vi starter nemlig lidt fra oven, så jeg kan vise dig mit skriveri lidt på afstand. Det er et hurtigt overblik, vi leder efter.
Her. Snup lige den her hjelm. Jaja. Den skal på hovedet, for den har hørebøffer og strubemikrofoner. Det er den eneste måde, vi kan tale sammen på. Sådan en Apache er ikke lige just lydløs.

Ser du. Jeg har en slags mantra, og det gælder faktisk både, når jeg læser bøger, ser film, eller i det hele taget indtager sindsnæring. Men også, hvis det er mig, der skriver, dilletanter løs på den lokale scene eller tegner: "Du må ikke bryde fortryllelsen." FyFy. Niks. Måsduikke.

Fortryllelsen lægger sig over mig, når jeg læser en tekst. Det er den, der får mig til at læse det næste ord, bladre. Lige tage et kapitel mere inden jeg skal sove, selvom mine grusfyldte øjne for længst er trillet ud og ligger bælgøjet på dynen foran mig.

Det er en svær størrelse, tekstens fortryllelse. Den er summen af, hvad jeg har læst indtil nu, og når jeg har lagt bogen, bestemmer den, om jeg overhovedet brød mig om indholdet. Og den består af mange ting:

Troværdigheden alle bogens elementer inklusiv det fantastiske (syret nok)
Spændingens bevægelser i teksten må ikke hoppe for meget
Overraskelserne i handlingen
Det fantastiske skal være konsekvent
Variation i sætningernes længde, deres udformning
Sproglighed
Billederne, teksten giver, skal passe i tema og den nære handling.

Det bliver ved. Man kunne fylde en økonomipakke toiletruller med punkter, og jeg skal nok ævle løs om dem, der er værd at ævle om, men for nu vil jeg bare vise dig et par - indrømmet; lidt ekstreme - eksempler på hvordan fortryllelsen bliver brudt. For mig altså, og bliver fortryllelsen brudt, så lægger jeg pænt bogen fra mig og læser ikke meget videre.

I Gobiørkenens sand for 500 år siden levede en stamme af jægere, der gennem generationer og århundredernes skiften havde lært at overleve og skaffe føde under den brændende sol. Jens var høvdingesøn, og han elskede at riste cikader med sin flammekaster.
Mineselskabet havde gravet for dybt i deres uslukkelige tørst efter diamanter. Og dernede i det evige mørke havde arbejdernes altid aktive hakker ramt en ældgammel ondskab. Den var på vej nu, rædslen. Langsomt kom den op gennem skagterne. Lydløs og usynlig efterlod den minearbejderne døde med ansigter forvredet i rædsel. Vi flygtede foran den, Elena og jeg. Op af minen og over floden, rædslen ikke kunne krydse. Vi nåede tante Annas hus, og hun bød på Kanelsnegle og grøn te fra Cypern, hvor hun havde været på charter med Bedstefar Nalle.

Interview på Fortællingen

2007-10-02T12:56:00.000+02:00

Godt, uddybende interview på fortællingen.dk om Lucifers Fængsel, bogens tilblivelse, mine inspirationskilder og meget, meget mere.

Det kan læses her.

Boghandler amok i hinnerup

2007-09-30T21:51:00.000+02:00

Hun hedder forresten Elisa og er utrolig sej. Hun har lavet et virkelig flot opstilling af De nye drager. Jojo, hun har placeret Dyresangeren og Marskens Hemmelighed op langs søjlen midt i vinduet. Hun har også stillet en lokal artikel om mig i vinduet, og hængt en anmeldelse op i ruden.

Kan ses her, i et desværre lidt utydeligt billede, men jeg skal indrømme, at jeg fik lidt af et chock, da jeg første gang gik forbi. Tusind tak, Elisa.

Rigtig fin artikel i Favrskov posten

2007-09-30T21:32:00.001+02:00

Den lokale presse har slået til, og bringer et mobiltelefoninterview med mig.

Den kan læses her

Kristlig Dagblad, fede artikler

2007-09-28T16:54:00.000+02:00

To rigtig gode artikler på Kristlig Dagblad. Handler om, at det må være slut med at forlagene sidder og venter på de nye talenter, men aktivt finder og udvikler dem.

Virkelig lækkert med stor indirekte ros til Lene.

Og så lige at evnen til at skabe god skønlitteratur sammenlignes med at være koncertpianist i kompleksitet (hvilket også må være lidt ros til os nye drager). Jeg kunne ikke være mere enig.
Ros til Journalisten Johanne.

Kan læses her.

Derudover er der også en god artikel om os nye drager, hvor vi får lov til at folde os ud.

Kan læses her. Dog kun for abonnenter.

Anmeldelse på fortællingen.dk

2007-09-28T13:25:00.000+02:00

Fortællingen.dk er kommet med en fin anmeldelse af Lucifers Fængsel, der lidt lugter af, at Janus syntes den var spændende, og noget han gerne ville se mere af. Til anmeldelsen vil jeg gerne sige, at, det at opbygge historien, researche, og få det hele på plads har taget stor fokus, og det er netop opbygning, stemning og velskrevethed, jeg har som det største fokus på nummer 2, for nu har jeg fået rammerne på plads. Og så er det altså Jason Chan, der har lavet forsideillustrationen. Der er også det simple faktum, at man aldrig bliver færdig med en bog. Den bliver bare afleveret på et tidspunkt.

Derudover vil jeg sige, at har været to overvejelser, der har gjort, at opbygning og det, at englene skal lægges ind i den historiske sætting kommer i 2'eren. Synsvinklen i historien er Ravns, og derfor har jeg også holdt mig tro over for det råderum, hun har haft for at udtrykke sine omgivelser og fornemme, hvad der sker omkring hende. Hendes råderum har naturligvis været påvirket af den barndom, hun nødvendigvis må have haft. "Undertrykkelse gør naiv/dum." Her har jeg valgt Ravn frem for formidling, hvor jeg godt kunne have haft fokus på at opbygge en stemning, give læseren ro til at mærke omgivelserne. Men hvordan kunne jeg det, når Ravn ikke kunne.
I 2'eren vil ravn også mere og mere finde sig selv, og derfor håber jeg på, at kunne gøre hendes omgivelser rigere.

Derudover er der det simple faktum, at Mikaels engle ikke er for meddelsomme, hvorimod Samaels måske er mere interesserede i at fortælle en lidt anden, mere alternativ historie. Gad vide, om vi løber ind i dem i 2'eren.

Tak for en god anmeldelse, der kan ses her.

Lokalpresse, Midtjyllands avis

2007-09-27T22:32:00.000+02:00

Googlede for sjov på Lucifers Fængsel, og faldt over en fin artikel om mig. Da jeg ikke har snakket med dem, må jeg hellere bare sige pænt tak.

Skriveblokering ?

2007-09-26T21:55:00.000+02:00

Da jeg har børn, hus, kone, og så lige et arbejde, er der ikke tid til skriveblokeringer. Derfor bruger jeg en lille metode, vi mentorordningsforfattere kalder: Touch & Go, når jeg sætter mig foran putteren.

Jeg starter typisk med at holde en tast nede, og så skriver jeg, hvad der lige falder mig ind, og til sidst falder jeg mere og mere over i at skrive rigtigt. Når det så kører, sletter jeg den første tekst.

En demonstration:
zzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzffffffffffffdsafasdæfkjajgsjfslkfdsdfskffffffffff
fffffffffffffffffffdddddddddddddddddllllllllllllllllllllllllllsssssssssssssssssslllllllllllllllllllll
Gider ik' skrive nu, alt for træt, øv. Surt. Kan ikke skrive. Jeg kan ikke skrive. Jeg kan ikke skrive: Gaaah, ok. Slap af. Din dåbsattest siger, du er et voksent menneske. Roooo påååå. Lad din bevidsthed åbne sig og tage i mod de kosmiske stråler, der vil bringe inspirationen med sig og lad den sive ind i din krop. Ja, ok de kosmiske stråler vil i hvert fald brænde huden af mig, og give mig alle kendte som ukendte former for kræft.

Vi drejede om hjørnet, og den lille uhyggelige fangekælder var foran mig. Jeg bed tænderne sammen. Jeg ville ikke have alle de forfærdelige minder til at overvælde mig. Jeg var her af en grund, og det var ikke for at bryde tudende sammen nu. En mand i et fornemt sort og hvidt præstekostume vendte sig. Der var kulde i hans øjne. Han havde en lang gylden halskæde på, og han holdt smykket, der sad på kæden, i hånden. Det glimtede i mørket, formet som en flamme.
"Lad Gabriels rensende ild..." Mere nåede han ikke at råbe.

Lucifers Fængsel ude nu. JAAAAA

2007-09-26T09:46:00.000+02:00

Det giver bestemt en god blandet følelse af usigelig glæde og overvældende nærvøsitet. Lækkert. Og nu skal den her blog snart til at handle om at skrive...

Fed artikel på www.on-z.dk

2007-09-26T09:22:00.000+02:00

Der er kommet en rigtig lækker dybdegående artikel på on-z omkring Lucifers Fængsel og mit arbejde med den.

Se artiklen her

Vind alle 3 bøger

2007-09-25T22:17:00.000+02:00

Man kan vinde alle tre bøger: Lucifers Fængsel, Marskens Hemmelighed og Dyresangeren.
På fortællingen, og forbrugerliv

Lucifers Fængsel på Troldspejlet

2007-09-25T10:42:00.000+02:00

Fin anmeldelse af Lucifers Fængsel på Troldspejlet.

Jeg er mægtig glad :)

Man kan også se anmeldelser af Agnete Friis' Dyresangeren og Alex Uth's Marskens Hemmelighed

Troldspejlet

2007-09-25T09:45:00.000+02:00

Så kom bøgerne i Troldspejlet og der er også fine anmeldelser af indtil videre Alex' og Agnetes bøger: Marskens Hemmelighed og Dyresangeren, på hjemmesiden.

Se indslaget her.

Det er et rigtig fint lille spot, hvor Jakob Stegelmann presenterer projektet, bøgerne individuelt, og der er flot fokus på forsiderne med fine detaljer.

Rigtig lækkert lille indslag, der langt overgår mine forventninger, og hvad jeg nogensinde kunne håbe på som debuterende forfatter.

Det kommer små 15 minutter inde i programmet.

Anmeldelserne og udgivelsen

2007-09-24T13:23:00.000+02:00

Så er interviewet overstået, og nu venter jeg så på anmeldelserne, der kommer til weekenden for de flestes vedkommende, men andre kommer dryppende ind allerede i denne uge.

Interviewet gik ret godt. Vi var alle tre til stede, Agnete, Alex og mig, og journalisten fra Kristlig Dagblad fik det til at handle om hele skriveprocessen og mentorordningen ved Phabel. Hun havde nu også meget om baggrunden for hele projektet med, så vi kom meget godt rundt forløbet, der nu har ledt frem til, at jeg står med en rigtig, trykt bog i hånden, der når boghandlernes hylder på onsdag.

Lidt om spørgsmålene.

Hvem vi er, job, baggrund.

Hvordan var det at være under mentorordningen?

Hvordan kom I ind i mentorordningen?

Hvorfor har I valgt at skrive fantasy?

Og så videre, men det kan man læse meget mere om i Kristlig Dagblad torsdag.

Interviews

2007-09-24T08:56:00.000+02:00

Så blev det mandagen inden, bogen udkommer.
Eurocon gik fint. Jeg var på lige inden Lene Kaaberbøl i et andet lokale. Besøgstallet var ikke overvældende, men ganske udmærket, og jeg fik fortalt lidt om udgivelsesprocessen.
Jeg sidder på mit forlag lige nu, mens jeg venter på at Kristlig Dagblad skal komme og interviewe os tre debutanter, der udkommer samtidig på phabel. Denne gang har intervieweren rent faktisk læst bøgerne, så det bliver ret spændende, hvordan interviewet kommer til at udforme sig.

Og så kommer jeg til at sidde i bussen hjem, mens bøgerne bliver anmeldt i Troldspejet...øv.

Så er det snart...

2007-09-21T10:22:00.001+02:00

Nu går det snart løs. Lucifers Fængsel udkommer i næste uge, og alle anmeldelserne kommer også i et hav af aviser, internetsider og så også lige i Troldspejlet på mandag. Det bliver vanvittigt spændende at se, og så er det en anelse uhyggeligt at vente på. Godt jeg ikke bider negle.

Søndag er jeg på Eurocon (www.eurocon2007.dk) for at holde foredrag om at få udgivet sin første bog. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og der kommer rigtig mange virkelig dygtige forfattere, det bliver skægt at hilse på og måske få et par autografer af.

2007-09-18T21:20:00.000+02:00

Her er forsiden til bogen. Den er tegnet af Jason Chan. Der er et link til hans hjemmeside i min Linksamling. Efter min ydmyge mening er der kommet et fuldstændig vanvittigt flot resultat ud af det.

Baggrund for Lucifers Fængsel

2007-07-19T10:16:00.000+02:00

Jeg har skrevet en bog, Lucifers Fængsel, der nu skal udgives.

Mange har efterhånden opfordret mig til at starte en blog omkring det, så jeg må hellere kaste mig ud i det.

Jeg fik ideen til historien for næsten 15 år siden, bygget på en rollespils karakter, og denne karakter viste sig at være mere sejlivet, end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig. Ganske langsomt, mens årene gik, og vi holdt op med at spille rollespil, arbejdede min fantasi med den og tilføjede en verden omkring hende der, Ravn, med bi-karakterer, skurke og meget andet.

Jeg har altid søgt og elsket det at skrive. Når vi spillede rollespil, startede vi med at læse op for hinanden af udvalgte bøger, som vi hver især havde med; bortset fra mig: Jeg skrev selv. I mit arbejde i IT branchen er der meget dokumentation, og det er lidt af en øvelse at få det til at blive spændende, men det kan godt lade sig gøre, og jeg har altid forsøgt.

Der skulle alligevel gå næsten 13 år, før det gik op for mig, at jeg kunne skrive om min lille rollespilskarakter. Faktisk var det en af mine rigtig gode venner, en museumsinspektør, der satte mig på sporet. Han laver levende formidling af vikingehistorien på sit museum, også så man lever sig fuldstændig ind i datidens hverdag, men også ekstraordinære begivenheder. Og han havde gået og rodet med, at han kunne skrive nogle spændende fortællinger om de begivenheder, der havde fundet sted omkring området ved hans museum.

Da han fortalte mig det, faldt ti-øren. Nu kan jeg ikke gøre noget som helst uden at gøre det ordentligt, og jeg ville ikke bare skrive for sjov, men give min fortælling de bedste chancer for at blive udgivet. Så jeg kontaktede min gamle gymnasielærer, Lene Kaaberbøl, som jeg vidste var forfatter, og en temmelig succesfuld en af slagsen. Jeg ville da lige høre, om hun kunne huske den kære museumsinspektør og mig, og hvad hun havde af råd og vejledninger omkring det at skrive bøger.

Heldigvis kunne hun godt huske os. Vi havde hende til drama på et fuldstændig atypisk hold med kun en pige og en masse drenge, og lad mig lige sige, at hun er den bedste lærer, jeg har haft i alle de 18 år, jeg har gået i skole, gymnasie og på universitetet. Hun bad os sende et stykke tekst, og så kunne vi da komme forbi og snakke om det. Så jeg skrev som bare pokker. To kapitler blev det til, da dagen kom, hvor jeg havde lovet at sende det. Hun svarede pænt tak og fortalte, at hun også havde sendt det til sin redaktør. Øh? redaktør?

Efter en hurtig undersøgelse viste det sig, at Lene også lige var forlægger, og da vi kom over for at diskutere vores tekster, drejede snakken sig pludselig om noget helt andet end nogle gode råd til at skrive bøger.

Jeg skulle skrive bøger, for alvor, og det var ikke noget, man sådan lige sætter sig ned og gør. Det skulle læres, og der var kun en måde...

Hun selvfølgelig hverken kunne eller ville love noget omkring udgivelse, men vi diskuterede mit oplæg, og hun bad mig om at gå i gang. Skriv for pokker. Så det gjorde jeg. En hel bog, og da jeg efter et halvt år havde afleveret den, inviterede Lene mig til en workshop omkring at skrive.

Lidt bagvendt, men det er sådan, det foregår. Du skriver, og bagefter lærer du, hvad du har gjort galt. Og det var noget møg, jeg havde skrevet. Fra ende til anden. Ud til højre med det hele. Jeg gik derfra med et knust hjerte og meget meget bedre til at skrive.

Forfra. På den igen. Jeg skrev, med alle de nye ideer, råd og vejledninger i baglommen, og næste omgang, næsten et år senere, var bedre. Med utallige rettelser og justeringer skriblet ned på en blok, skulle jeg næste gang sende manuskriptet til Lenes redaktør, og endnu en gang var mine færdigheder som skribent blevet voldsomt forbedret. Tre måneder senere var anden omgang klar, og jeg sendte den af sted.

Det blev klaret over en lang telefonsamtale. Lenes redaktør havde utallige rettelser og omskrivninger. Det var næsten ikke til at klare, endnu engang, for jeg kunne næsten lugte, hvor det bare henad. Men der tog jeg fejl, for da vi var lige ved at lægge på, sagde han:

"Og så vil vi godt købe den..." Jeg var ved at tabe røret, mens et "HVAD" rungede inde i hovedet på mig, og pludselig snublede jeg helt og aldeles over ordene, og nu virkede alle rettelserne slet ikke så slemme, og så blev jeg endnu engang meget bedre til at skrive.

Det standsede dog ikke der. Jeg kom til at skrive det hele igennem 5 gange mere, inden den blev endelig godkendt til udgivelse.

Men nu er den klar. Lucifers Fængsel. Mit helt eget værk udkommer den 26. september 2007. Ja ok. Det er jeg lidt stolt af.

Man bliver dog aldrig færdig med at lære at skrive, og lige nu i skrivende stund tager jeg hul på den næste, der bare skal være endnu bedre, endnu strammere, og forhåbentlig en virkelig god oplevelse for alle læsere.

Anders V. E. Eriksen